From Paris with Love (86%)

From Paris with Love (86%)

"Royal with Cheese" siger John Travolta i Pulp Fiction og denne får du også serveret i action thrilleren From Paris With Love. Det er en af vor tids bedste manuskript forfattere og producere, nemlig Luc Besson (Léon, Taxi, Fifth Element, Transporter, Ong-Bak, Banlieue 13, Revolver og Angel-A) som er bagmanden bag denne super film der udspiller sig i Paris.

Egentlig behøver vi ikke fortsætte reviewet, for From Paris with Love er en film du SKAL se. Filmen er kold og udspekuleret som Swordfish, action fyldt som Crank og sej som Pulp Fiction med bilræs som Transporter/Taxi. Vi når ikke helt klassiker status, men vi er tæt på. Det er en film som kan tåle at blive set mere end en gang - absolut.

Jeg har svært ved at skjule min begejstring over denne film, bl.a. for jeg jeg sad med et stort smil på læben og lyst til at udbryde - "HELL YEAH!" flere gange - de får så maaaange tæsk og han er så ligeglad at det gør ondt i lattermusklerne.

Historien handler om en ambassadeansat som får små opgaver som omhandler national sikkerhed (Amerikas i dette tilfælde). Af årsager som ikke forklares dybt, så bliver han forfremmet uden den egentlige baggrund og uddannelse til at arbejde sammen med den sejeste agent på området, nemlig John Travolta. Hvor Jonathan Rhys Meyers er kordrengen der gør tingene efter reglerne og med finesse for det fine, så gør John Travolta tingene på en måde hvor vi når målet først - uden pis. Makkerparret har en mission som James (Jonathan) ikke kender målet får, derimod kender Charlie Wax (Travolta) tingene alt for godt. Der er ting som skal hævnes. James får et ufrivilligt crash kursus i kokain indtag og hvordan man får tingene gjort uden at se tilbage. Det er en fornøjelse at se James vokse i rollen, lige som det er en fornøjelse at se Travoltas super kolde metoder.

Se filmen, skynd dig og få den set - den er simpelthen alt for god til at misse. 86% i score - Godt gået Luc Besson.

Ninja Assassins (63%)

Ninja Assassins (63%)

Avanceret kampsport i med blod i bedste tegnefilm stil. Vi har fat i Ninja Assassins. Hvis du ikke lige er bevidst med hvad en Ninja er, så læs lidt her. Det her er en gore film. Der er afhuggede lemmer og blod overalt. Hvis du synes Alien / Predator filmene er i overkanten af hvor meget blod og indvolde der skal flåes, så er den her film ikke noget for dig.


Der er tale om en drengefilm, historien er kun ganske tynd omend der er forsøgt at at bringe lidt drama ind. Det falder dog hurtigt til jorden i det begyndende minut hvor et hoved hugges over i mundhøjde (vidste ikke en tunge blafrede så meget efter et sværdhug ???).

Sagen er at vores helt har gennemgåen normal Ninja træning efter de traditionelle metoder, hvilket indbefatter at blive taget fra sine forældre fra spæd og så hård træning og tæsk til man ikke har nogen følelser og empati tilbage. Vores helt vender sig mod sin klan og det tager klanen meget dårligt. Oven i den cocktail blander vi en sag om højprofilerede mord og en politi efterforskning. Enough said!

Efterhånden som filmen skrider frem, så bliver blodsudgydelserne også mere og mere tegnefilmsagtige. Vi er igen i kølvandet af film stil ala Sin City og The Spirit. I bedste 2010 stil så kan vores helt komme til skade - og det gør han. Dog knækker stilen lidt da filmen begynder at tage en gammelt kendt ninja trick i brug, nemlig PUF! Jeg er væk, PUF! Nu er jeg her. De af læserne som så Ninja film i 1980'erne vil vide hvad der refereres til - lol.

Filmen får 63% for god opdatering til nutidens film stil og en god CGI del som giver mulighed for at lave kniv drab endnu mere dramatiske. Se den med din buddy, når han har tid.

Sherlock Holmes (72%)

Sherlock Holmes (72%)

Sherlock Holmes anno 2009/2010 er mere fræk, psykopatisk og hårdtslående end vi tidligere har set ham. Mængden af opium-indtag er dalet voldsomt, istedet slapper Sherlock Holmes af ved pit-fights og det at banke muskelmænd med de bare næver. Noget han er ganske god til.

Hvis du allerede vrider ansigt fordi Holmes ikke er så meget gentlemand så skal du bare springe hele filmen over. Filmen er en action film og fremstillet som en fast pace, tæsk i ansigtet og uromantisk oplevelse. Hvis man skal sammenligne filmen med noget, så må det være The League of Extraordinary Gentlemen fra 2003, med Sean Connery i hovedrollen. Doktor Moriarty (Sherlock Holmes, Wild Wild West og The League of Extraordinary Gentlemen) er også med og det giver mulihed for en 2'er.

Personligt er jeg positiv overrasket over at det er lykkes at tage Holmes ind i det nye år tusinde og genopfinde ham. De positisk ukorrekte vaner er dæmpet og kan-selv metodikken er skubbet frem. Watson har også fået en overhaling, idet han er langt mindre dum end han plejer at være. Til gengæld har han fået disorder som i tilfældet her er ludomani.

Kampscenerne er godt skruet sammen, skurkene er onde og diabolske, Holmes er handlingsorienteret, kvinderne kan selv dele tæsk ud og Watson er pro-bryder.

Historien vil jeg ikke komme ind på, den skal du selv opleve. Men er de 3 titler som nævnes tidligere blandt de film som du holder af, så go!, go!, go!

72% til Sherlock Holmes - godt lavet! og kan vi så få den 2'er

Bitch Slap (51%)

Bitch Slap (51%)

Hofter som glinser af sved, spændte bryster, våde t-shirts, guns, blod og tæsk af den beskidte slags i lange baner. Der er sex appeal og rå kvinder i filmen Bitch Slap af Rick Jacobsen. Rick er også bagmand bag flere afsnit af Baywatch, Xena og She Spies så fokus på femme fatalen er absolut i højsædet. Lad det være sagt med det samme; Det her er en Drenge film :P

Kigger man på coveret til filmen, så har man en god ide om hvad det hele drejer sig om, nemlig rå chicks som får det de vil have, for enhver pris.

Kort fortalt så havner 3 forskellige piger i ørkenen, under bagende sol. Med sig har de en gammel gangster som må lide under fristelserne og de tæsk som de 3 femme fatales påfører ham. Pigerne vil leder efter en større bunke penge som skulle vise sig at være på stedet. Filmen er bygget af en serie flashbacks som leder op til scenen i ørkenen. De viser sig at de 3 kvinders fortid hænger sammen, meget i stil med filmen The Spirit fra Frank Miller. Man kunne endda proklamere at de filmotografiske virkemidler i filmens flashbacks har direkte ligheder med dem som bliver brugt i The Spirit. Det er nu heller ikke nogen ulempe.

Filmen er fin og et godt indspark til en drenge aften med bajere, sprut og høj cigarføring. Oversized Manga agtige våben, punk hardcore forbrydere i bedste Mad Max stil og kniv skarpe samurai sværd i bedste Kill Bill stil... og hold lige fast i Kill Bill når du ser filmen :D

Alt i alt en no-brain film med gode sexede kvindelige lækkerier, masser af stiletter, korte skørter, selvsiddende strømper og silikone bryster + wet t-shirts. Se den med knejterne.... only :D

PS: Skal beklage at have anbefalet den til en god ven, som så valgte at se den med sin bedste halvdel (Undskyld Pia :D)

Legion (55%)

Legion (55%)

Himmel og helvede slås, denne gang med knive og geværer. Vi har med ærkeenglen Gabriel og ærkeenglen Michael at gøre. Gud er blevet træt af mennesket, sidste gang sendte han en flod (Noah's Ark), denne gang sender han sin hær af engle, ledt af Gabriel i spidsen.

Kender man lidt til bibel historie så ved man at Gabriel er general for Guds hær og kan kan dele tæsk ud. Gabriel adlyder blindt Gud og stiller ikke spørgsmål ved tingene. Ærkeenglen Michael er af en anden støbning.og mener ikke at det er rigtigt at udslette menneskeligheden.

Kort fortalt så drager Michael ned på jorden med sine hvide vinger og skære vingerne af. Han er uenig med Gud og beslutter at beskytte menneskeligheden mod Gabriel, når han kommer. Det hele handler specielt om et barn som endnu ikke er født, Michael finder barnet og forbereder sig. Der bliver handlet guns og ammo ind i bedste Matrix stil. Det meste af filmen tager sig ud ved en lille Diner ude i ørkenen, der finder vi nemlig moren til barnet.

Gud sender zombier og fristelser ned i stor stil og folkene i den lille Diner bliver brutalt slagtet en efter en. Michael holder stand og babyen er i sikkerhed, indtil Gabriel beslutter sig at tage sagen i egen hånd. Han ankommer, med sorte vinger og giver Michael beskeden om at nu er det slut. En brutal kamp begynder og uden vinger (som er skarpe som barberblade) så har Michael et handicap.

Jeg vil ikke afsløre hvad der så udfolder sig i historien. Men blot konstatere at filmen har en god portion splatter i bedste Tarentino stil.

Jeg havde personlig håbet på en film af en kaliber som ville lade film som Constantine stå tilbage i støvet. Men, filmene er klar forskellige. Hvor Constantine går på dæmoner, renselse og det Guddommelige. Så går Legion på splat og zombi action. Constantine er klart bedre og historien og konflikten er udnyttet dårligt i filmen. Vent til bluray udgaven, så kort kan det siges, 55% max.

The Lovely Bones (61%)

The Lovely Bones (61%)

En bittersød historie om kærlighed og det at give slip. Filmen 'The Lovely Bones' af Peter Jackson (bl.a. Lord of the Rings, District 9 og King Kong) er det seneste skud på stammen som director fra Peter Jackson. Vanen tro så er forventningerne skruet en del i vejret efter Jacksons senest 3 succeser: Lord of the Rings trilogien, King Kong og District 9. Samtidigt er filmen stemplet som en fantasy thriller og så får man ideer om den kommende Alice in Wonderland, Pans Labyrinth, Inkheart og The Spiderwick Chronicles. Men der går man forkert!.

Filmen minder på ingen måde om de 4 nævnte film. Istedet er vi i boldgade med The Time Traveler's Wife som nok mest af alt minder herom. Hvis du ikke kender eller har set The Time Traveler's Wife, så kan du læse lidt om den: her.

Historien er kort fortalt at en ung pige, Susie Salmon, myrdes. Susie havner i ingenmands land mellem de levende og de døde (dem i himlen for hendes vedkommende). Her går det langsomt op for Susie at hun må slippe hendes familie, før de kan slippe hende og komme videre i deres liv. Morderen er en person som Susie allerede kender og bor i nabolaget til familien. Der er kun lidt fokus på retfærdighed og morderens straf, så det skal du ikke lede efter i filmen. Istedet bygges historien op om hvordan Susie håndterer at hendes familie krakelerer langsomt, efterhånden som hun ikke lader sig glide ind i himlen. Susie har meget kærlighed til sin familie og det giver krydderi på historien.

Er det så en god film? Ja!, det er det, hvis man kan lide den bitter søde historie, hvor man bliver lidt trist og tænker "Aii, det er bare ikke fair", for efterfølgende at få lidt oprejsning så er det absolut en god film. Håber man derimod på special effects og spænding så skal man nok lade filmen passere. Der er ingen store Peter Jackson special effects i filmen, se istedet Harry Potter klonen 'Percy Jackson & the Olympians: The Lightning Thief' hvis du vil have den slags.

Filmen får en score på 61% fordi den er okay, men ikke Peter Jackson storslået som vi forventer det.

Up in the Air (75%)

Up in the Air

"Tonight most people will be welcomed home by jumping dogs and squealing kids. Their spouses will ask about their day and tonight they'll sleep. The stars will wheel forth from their daytime hiding places. And one of those lights, slightly brighter than the rest, will be my wing tip passing over." er de sidste ord i filmen, hvor George Clooney spiller hovedrollen som en specialist i fyringer. Han bliver hyret til at fyre folk. Han er god til det og holder 322 rejsedage på de 365 der findes i et år.

George Clooney's hjem er de fly han færdes i og da han står over for en rationalisering som vil tvinge ham tilbage på jorden og ind i den lejlighed som han ikke har noget forhold til, så ryster hans verden. Samtidigt har Clooney fundet en kvinde som deler hans fly verden og ophidselsen ved at have mange frequent-flyer-miles. Clooney bliver langsomt forelsket i Alex, som kvinden hedder. Clooney har også fået bundet en ung trainee på ærmet og skal bruge hans sidste dage i luften på den unge trainee.

Uden at trevle hele historien op, så er det vigtigt at vide at historien har kød på, omend climax kommer lige lovlig sent i filmen. Der er kærlighed og svigt, erkendelse og savn, ensomhed og tryghed, filmen har mange facetter og rejser man meget eller bare har en travl hverdag på kontorjobbet. Så er der ting man kan nikke genkendende til.

Alt ialt en god film som fortjener en score på 75%. Vi kommer under huden op Clooney men ikke helt nok, vi ser rollespillet for den ene og realiteterne for den anden. Vi ser familien splittet og familien samlet. Vi ser genfindelsen og hjerteglæden ved det kendte. En film som lader kontor folket stå tilbage med en lidt tom smag i munden. Husk på det, næste gang du arbejder over.

Tak herfra: 75% til Up in the Air.

Avatar 3D (76%)

Avatar 3D (76%)

Årets mest hypede film under kommer under luppen. Vi kigger på Avatar 3D. Inden vi starter, så lad os lige få mine 3 første indskydelser ryddet af vejen inden vi får et review: "neon rush!", "holdkæft deres pile er store" og "jeg er måske for gammel til 3D film". Så er det sagt!

Q: Hvad betyder Avatar?
A: En kropslig manifestation af et højere væsen.

Q: Er Avatar en god film?
A: Ja den er!

Q: Er Avatar en fantastisk film?
A: Joh, sådan på det visuelle anno 2009/2010.

Q: Er Avatar en klassiker som vi gider se om 10 år?
A: Næppe.

Avatar er en Sci-Fi, Adventure, Fantasy film, så hvis det ligger uden for din normale rækkevidde, så spring filmen over. Så er der valget om 3D eller ikke 3D, jeg så den først i 3D og kan konkludere at 3D elementet er forstyrrende for min oplevelse af budskab og historie. Derfor erkender jeg, at jeg måske er lidt for gammel til at tage begge ting ind på samme tid. Det er IKKE en 3D rutsje turs film som mange af de andre 3D film som findes. Heldigvis. Der er gode solid 3D elementer, hvor dybden virker godt, men kommer og går. Der er ufatteligt mange farver på planeten Pandora (mere om navnevalget senere) og træer, dyr og planter holdes i lysende neon farver. Det er tæt på at blive lidt for 'hey, hey, slap af der', men det holder dog.

Så er der historien og skuespillet tilbage at koncentrere sig om. For på den visuelle og effekt siden så må Avatar siges at slå sine konkurrenter med adskillige meter. Den mest erfarende skuespiller i James Camerons cast er Sigourney Weaver (Mrs. Alien / Aliens). De andre skuespillere kendes også, omend de har haft mindre betydningsfulde roller. Præstationsmæssigt skuffer skuespillerne meget. Føj!. Dog skal følgende fremhæves, med gode præstationer: Neytiri (kvindelig Na'vi hovedrolle), Colonel Miles Quaritch (den onde hovedrolle) og så med nød og næppe Jake Sully (mandelig Na'vi hovedrolle). Alle biroller skuffer. Enten er der klippet lidt for voldsom for at klemme filmen ned under 3 timer, eller også har der bare ikke været nok indfølelse. Især drejer det sig om at samtlige biroller fremstilles om utroligt naive og med svagt motiv.

Historien drejer sig basalt om at vi, mennesker, har udtømt vores ressourcer og er på jagt efter flere. På planeten Pandora har menneskerne fundet store mængder af et nyt råstof der kan bruges. I vejen for at grave råstoffet op er det indfødte folk Na'vi. De er et stamme folk der er nær dobbelt så høje/store som mennesker og lever på en måde der minder mest af alt om indianere, i symbiose med deres omgivelser - også mentalt.

Det er her Avatar historien folder sig ud, for sjældent har det tidsmæssigt ramt mere plet at lave en historie hvor vi ved at det er meget politisk ukorrekt at A) fjerne et indfødt folk B) udpine naturlige råstoffer C) svine over det hele D) påtvinge andre, vores måde at leve på. Holdafast!, det er en sprængfyldt historie. 98% af biograf tilskuerne ved det er forkert. 98% har sympati for Navi'erne. Sagen er så bare... Hvad gør menneskerne så, "sult" eller uddø. Med de problemstillinger som James Cameron har lagt i kakkelovnen så er der næsten dømt succes på historie siden. Politisk korrekthed og miljø på samme tid - auch en cocktail.

Som trumf hiver Cameron fortællingen om at filmen egentlig har været klar meget længe, men film teknologien ikke har været dertil før nu. Var der ikke en anden fyr der sagde det samme.... joh, ham George Lucas omkring Star Wars episode 1-3. 1-0 til George Lucas, han var der først.

Som skrevet tidligere i et af dagens publicerede reviews, så er film et produkt af den tid de er skabt i. Det gælder i særdeleshed adventure film, hvor manuskript forfattere går på strandhugst i politiske varme kartofler. Lige for tiden er det miljø og politisk korrekthed og tolerance over for andre der hitter. Avatar tager alle 3 kegler. Er Avatar så nyskabende på den front ? Nej, det er den ikke.

Hvis man ser bort fra den visuelle topscore så har vi en god historie, omend banal. Der er score på alle de verdens problemer der findes lige pt. historie mæssigt. Skuespillet er lige under middel. Timing og PR = top score. Derfor score filmen 76%.

It's Complicated (64%)

It's Complicated (64%)

Kærlighedsdrama for dem som er nær de 50. Så kort kan det siges når filmen skal sættes i bås. Vi har fat en 3 skuespillere, Meryl Streep, som vi sidst så i Mamma Mia, med en gennemsnits præstation. Alec Baldwin som ikke har præsteret noget nævneværdigt siden 2006 og Steve Martin som kun holder sig oppe pga The Pink Panter. Dog skal det siges, til Steves forsvar at han har co-skrevet Traitor, som er en MEGET interessant film.

Historien belyser en side som man ikke ser særlig tit - og det skal historien have ros for. Jane (Streep) og Jake (Baldwin) har været skilt i ca. 20 år. Hun har ikke fundet sig noget erstatning som livspartner, han er gift med frillen (Agness spillet af Lake Bell, se nederst) som han var Jane utro med. Hans ægteskab er noget man ville flygte fra. Hun står i den situation at hun er ved permanent at give op over for kærligheden. Deres yngste barn flytter ud og hun er alene i huset.

Omstændighederne gør at de 2 må mødes igen, pga. nogle familie omstændigheder, der sætter ting i gang. Store ting. Så store at de 2 ender i seng sammen efter en omgang heftig sex. Som Alec Baldwin siger mens han griber Streep i skridtet - "Home", og han kan li' det. Han besidder den energi som hun er ved at miste og de indser næsten at de nok har det bedre sammen, end hver for sig.

Streeps arkitekt, Steven Martin presser på og det skaber noget "støj" i kurtisseringen som Baldwin har gang i. Streep er lige pludselig "den anden dame" og det giver moralske kvaler. Samtidigt vil Agness have et barn med Baldwin og det er han overhovedet ikke interesseret i.

Historien er sød og du får en griner flere gange. Samtidigt er historien åben for fortolkning, så meget at det måske bliver svagt frustrerende for beskueren. Historien kunne score mere end 64%, men præstationerne kan desværre ikke. 64% i score.

Pretty Ugly People (55%)

Pretty Ugly People (55%)

Hvis man står med sit andet manuskript og ønsker sig succes så finder man sig en good-looking blondine og producere selv filmen. Det er lige det Tate Taylor har gjort. Manuskriptet er egentlig okay, men skuespilleriet er under middel.

Historien handler om folk venner der altid har været sammen. Vennerne er drevet lidt fra hinanden, men de har dog en alle bånd tilbage til venskabet, og det bånd kan der trækkes på i krise tilfælde.

Det er lige netop det som venneflokkens fedeste, Lucy, gør ved at fortælle at hun ikke har langt tid tilbage og gerne vil se alle venneren i en hytte. Alle kommer, 2 med partner. De bliver budt velkommen af Missi Pyle (se billedet nederst), som spiller rollen som Lucy. Tydeligvis er hun ikke fed længere og den fed-til-tynd rejse hun har undergået de sidste 2 år skal forsejles med en vandretur med vennerne.

Den ide falder IKKE i god jord. Ingen bryder sig om det, men føler sig forpligtet. Meget lig 'Whatever Works' fra Woody Allen, så ser vi her alle afskygninger af frygtelige personligheder og hemmeligheder. Der er bøsser og utro par, rodløse og fornægtere, det hele findes i gruppen og historien handler om de skæbner og deres egen kamp.

Missi Pyle er for poleret til rollen, de andre roller spilles ikke godt nok, men med et lavt budget så fåes det nok ikke bedre. Tate Taylor score 55% for især, effort.

The Informant (62%)

The Informant (62%)

Matt Damon (Mr. Bourne Identity) er denne gang med en krimikomedie i kategori med Catch Me If You Can (Leonardo DeCaprio) og The Talented Mr. Ripley (Matt Damon). Samtidigt har filmen spor fra film som The Good Shepard (også Matt Damon).

Historien er givet som en arbejdsom og rig mellemleder i et kemi firma (Matt Damon) der af uransaglige årsager bliver nødt til at afsløre en lille løgn. Det giver noget opmærksomhed, så meget at FBI involveres. Hvilket leder Matt til at give flere informationer omkring hvordan tingene hænger sammen.

Sagen er dog at Mark Whitacre (Matt Damon) selv har en tungt forbrug, af bla. biler og derfor sandsynligt også selv er involveret i penge hvidvaskning, gratialer, bestikkelse og andre goder der måtte komme af at kunne "sit arbejde". Sagen er dog, hvor dybt vores FBI informer er involveret.

Filmisk er der ikke noget at skrive hjem om, sceneriet er sat i 1990'erne, men folk klæder sig som 1950'erne (det tog lidt tid at vende sig til). Marks kone Ginger er spillet som umådelig dum og intet anende hustru. FBI agenten Shepard (sjovt valg af navn, set i lyset af reference film) må også siges at være fremstillet dummere end FBI agenter plejer at være. Det kostume som Matt / Mark er fremstillet med, holder ikke latteren tilbage overhovedet - der er dømt skæg og blå briller i fineste form. Skægget er direkte fra McCloud og brillerne understreger alt.

En lidt langt ude film uden fantastiske nyskabelser, men den holder dig dog fast. 62% i score.

Law Abiding Citizen (66%)

Law Abiding Citizen (66%)

I opgangstider skal vi tro på den enkelte, det afspejler sig i film - og i denne kategori så må vi se på film som f.eks The Punisher. I krisetider så skal vi tro på systemet, det afspejler sig også i film - og her skal vi se på f.eks. Law Abiding Citizen med Gerard Butler som vi senest så i Gamer. Gamer er fra sent 2009 og det er Law Abiding Citizen også. Det sjove er at i Gamer ser vi systemet spille falit og i Law Abiding Citizen ser vi systemet rejse sig igen.

Samfundsmæssigt og social politisk så har vi ikke brug for superhelte og den enkelte, men for at stå sammen i flok og tro på systemet. Det giver sig i særdeleshed udtryk i Amerikansk politik. Filmen her et godt billede på samfundet den er skabt i.

Nok om relationerne, filmen her handler om manden som bliver gjort uret og hvor systemet ikke formår at give den retfærdighed som man som beskuer mener er rigtigt. Det drejer sig om et brutalt hjemmerøveri og voldtægt for øjnene af Gerard Butler. Det bliver indgået forlig og den værste af de 2 forbrydere slipper uden særlig straf. På trods af vidner og bevis så viser situationen sig ikke at være holdbar i retten.

Hævn driver Gerard og behov for oprejsning giver benzinen, over for det system som ikke formår at gøre hvad det burde. Nemlig at straffe begge forbrydere for den forbrydelse de har gjort.

Gerard er ikke hr. hvem-som-helst og med tankekapacitet i hans kaliber så er det ikke noget som stopper ham for at få hvad han vil - heller ikke over for systemet. Se filmen hvis du vil vikles ind i følelser og afmagt, hævn og udspekulerethed. Den del løfter film fint.

Sceneriet er en kende kedeligt og der er lånt fra bla. Saw serien. Emner fra bla. Falling Down (Michael Douglas 1993) findes også foruden mastermind ideer fra en stribe af action film.

Filmen er god, den passer ind i sin tid. Nyskabelser er der ikke meget af, derfor enden den på 66&. Viewable og over middel. God fornøjelse.

Adam

Adam (75%)

Adam er historien om en ung mand med Aspergers syndrom (mild form for autisme som ofte kaldes nørd syndrom), der finder kærligheden og modnes med mild hånd og samtidig giver ærlighed, troskab og tillid retur. Det er også historien om en pige med knust hjerte der finder en mand som ikke presser på og ikke er ego centreret, der har tid til hende på hendes primisser. En kærlighedshistorie hvor du kommer til at sige "åhhhh". Forrest Gump møder A Beautiful Mind og bliver forelsket.

Lad os få det ud af systemet først, den kvindelige hovedskuespiller er Rose  Byrne og hende kan vi godt li', rigtig godt. Hun har været med i flere TV serier, bla. Damages med Glenn Close og film som Just Buried, Knowing og Marie Antoinette. Hun har et melankolsk look som Gillian Anderson og en vintage stil der ikke lader sig passere. Vanen tro brænder hun 100% igennem og løfter og støtter historien helt fænomenalt. Rose spiller over figuren Adam Raki, spillet af Hugh Dancy (dette bliver hans gennembrudsfilm), som er skåret rigtig flot  og spillet endnu bedre. Der er Forrest Gump uskyldighed over det hele.

Sceneriet er sat lige som den mentale tilstand hos begge skuespillere, der er dunkelt og mørkt, vådt og koldt. Det lysner mod slutningen, i takt med at modenheden indtræffer. Det passer som fod i hose med historien. Filmen har et godt tempo som passer perfekt til historien og der er suspense nok på det rigtige tidspunkt. En helt igennem god romantisk film der er sød og mindeværdig på den rigtige måde.

The Rebound

The Rebound (64%)

En sukkersød romantisk historie om kærlighed uden alder. Et lille stykke romantisk drama som får dig til at tage hovedet lidt på skrå og smile mens ordene "gode de fik hinanden" danser forbi dit indre øje.

The Rebound er historien om om den utro mand der forlades midt i en 40 års krise, for at gå fra villa til lejlighed, fra privat skole til kommunalskole ogfra ikke at have behov for at arbejde til lige pludselig at skulle ud på arbejdsmarkedet, når man nu trygt har passet sine børn mens de voksede til.

Catherine Zeta-Jones (årgang 1969) spiller husmoren som tager ungerne under armen og flytter til byen pga. en utro ægtemand. Livserfaring uden for husets fire vægge er der ikke så meget af, men en vilje til at få tingene til at fungere er absolut tilstede. Hun står over for Justin Bartha (National Treasure og senest The Hangover) som er en håbløs romantiker der er blevet misbrugt af en fransk pige der bare ville have et greencard. Han har hjertesorger og ingen lyst til nogen karriere, bortset fra at kunne gøre andre glade og sprede kærlighed. Tingene og tilfældigheder spiller ind, skæbne og realiteter tager sine bidder af lykken mens den står på. Det skal du se.

I filmen spiller Catherine en kvinde på 40 og Justin en ung mand på 25, Justin er 32 i virkeligheden og kan næsten gå for en ung mand på 25, men ikke helt. Tilgengæld så må man sige at fru Michael Douglas, Catherine Zeta-Jones holder sig ufattelig godt, hun spiller sin alder, men ser betydelig yngre ud, så betydeligt at hun filmisk kunne klare en rolle til en kvinde på 30.

Filmen er god og sød, værd at se.

Frozen River - iskolde facader og desperate skæbner

Frozen River (74%)


Frozen River tager udgangspunkt i en historie om menneskesmugling nær Canadas grænse i et miljø, der skitserer USA’s samfundsmæssige bund. Filmens primære historie og filmens budskab handler dog om noget helt andet: Menneskeskæbner, der mere eller mindre ufrivilligt er handlet i livssituationer, som er så besnærende for dem, at de handler i desperation og begår kriminelle handlinger. Filmen to hovedpersoner, Ray og Lila, støder tilfældigt ind i hinanden og begår sammen kriminelle handlinger. Filmen er præget af en vis sørgmodighed, men fordi hovedpersonerne midt i deres desperation bevarer håbet, kærligheden til deres børn og en medmenneskelig forståelse, ligger der en varm undertone i filmen. Det kunne umiddelbart lyde som et tungt tema, at spinde en film over, men hele vejen igennem bevares intensiteten og spændingen stiger, samtidig med, at man nysgerrigt venter på, at se, hvordan det verificeres, at vi som tilskuere har sympatien med de kriminelle og at de legalt bliver filmens helte.

Melissa Leo (Ray Eddy) og Misty Upham (Lila Littlewolf) spiller troværdigt de to hovedroller og Charlie McDermott (Tory Jr.) spiller med stor indlevelse Rays ældste søn.

Er man med på at få en lidt anderledes filmoplevelse, hvor thriller- og drama-genren tilsættes en god portion socialrealisme, kan denne film stærkt anbefales at se.

Alvin og de frække jordegern 2

Alvin og de frække jordegern 2  (45%)

Efterfølger til børnefilmen Alvin og de frække jordegern. Lad os slå det fast, det her er en 2'er for at tjene flere penge. Der er skruet op for Disney "Highschool Musical" stilen og ned for historien og moralen.

Ved spørgsmålet til mine unger om hvad der var sjovest i filmen svarede de næsten entydigt "der hvor han slår en prut". Så er barren sat, det er topmålet af filmen - der hvor han slår en prut. Nuvel, det er en film som kan ses og ungerne vil da, hvis de er under 10 synes at det var en OK film.

Nogle medier har givet denne to'er gode karaktere, uden at jeg personligt kan forklare hvorfor - andet end at de må være betalt for at sige det. Filmen er IKKE filmisk god, der er INGEN nyskabninger, der er INGEN nye jokes eller andet som kunne få en tanke om "Hey!, det var originalt" frem. De krænger næsten over i Spy Kids tilstand med skoleinspektøren - og hvis du ikke kender Spy Kids - så sov roligt, det er laaaaaaaaangt ude.

Se den med dine unger, for fornøjelsens skyld og deres grin.

Whatever Works / Mig og Melody

Whatever Works / Mig og Melody (66%)

Woody Allen er her igen med en neurotisk New Yorker film som på dansk har fået titled Mig og Melody. Vanen tro er det ældre mand yngre kvinde. Melody er et "lufthoved" med drømme. Hun er lige kommet til New York med 4 toget og aner nada. Melody render ind i Boris Yellnikoff, som er en gnaven ældre herrer som ser sort på verden. Det hele kan være ligemeget mener han og man bør gøre hvad der skal til for at nå sin lykke. Boris lever i rutiner og er infleksibel. Melody er åben, uden regler og rutiner. Det er elementerne i Woodys film.

Det er tydeligt at se at filmen er skabt ud fra Allens egen person, så Allen holder den stil han har brugt i næsten alle sine film. Det er dialogen som bære produktionen oppe og det er også sceneriet i New York som fuldender billedet. Melody er fremstillet dummere end hun behøver, så måske har Woody Allens person brug for nogle virkelig dumme kvinder, inden der kan skabes noget. Det må siges at være et tilbageskridt.

Hvis du skal se filmen, så skal du være til Woody Allen film. Du kan ikke sammenligne den med Vicky Christina Barcelona overhovedet, men de fleste andre af Allens film passe ret godt.

Mig og Melody er 'Mig og Afrodite' (Woody Allen, 1995) om igen, uden det teatriske. Historien om frigørelsen i New Yorker stil, med både bøsser, knuste hjerter og bigami.


Filmen score 66% fra mig fordi jeg kan lide Woody Allen og hans måde at lave film på, ellers skal den nok have 59%, såh???

The Invention of Lying

The Invention of Lying (51%)

The Invention of Lying er en comedy, hvor tingene er omvendte. I denne verden fortæller alle altid sanheden og de fortæller altid hvad de tænker på. Dette faktum giver en noget kedelig verden. Mark, bliver ved sin mors død kastet ud i en traumatisk oplevelse og hans hjerne kortslutter en lille smule, hvilket giver ham muligheden for at lyve og dermed koge historier sammen efter eget ønske. Da alle altid siger sandheden, så tror folk på alt hvad Mark siger, uanset om det er løgn eller sandhed.

Dette twist i filmen giver anledning til lidt eftertænkning og glæde over at vi af fri vilje kan lave om på tingene og servere dem som vi ønsker. I filmen gør Ricky Gervais (Night at the Museum, Ghost Town etc) det værrer end han plejer. Ricky er ellers en glimrende komiker og har sproget i sin magt, men i filmen her kommer det overhovedet ikke frem. Jennifer Garner (Alias, Elektra etc.) gør en under standard stykke arbejde. Vi har set hende i gode action roller og hendes rolle i Ghosts of Girlfriends Pasts er også anstændig serveret. Men sagen er nok at Jennifer ikke egner sig til søde og slet ikke sjove roller.

Filmen score 51% for nytænkning og et originalt twist. Se den og glem den.

5 Minutes of Heaven

5 Minutes of Heaven (69%)

5 Minutes of Heaven referere til de 5 søde minutter der eksisterer når du udføre din  hæv. 5 Minutes of Heaven er en barsk film, det er et drama som tager sit udgangs i konflikten i Nord Irland. Konflikten mellem katolikker og protestanter, IRA og den engelske hær. Filmen har to hovedroller Liam Neeson (protestant) og James Nesbitt.(katolik). I filmen er Neeson medlem af Ulster Volunteer Force (UVF), en paramilitær gruppe, hvis formål var at nedbryde IRA (Irish Republican Army).

Filmen handler om anger og tilgivelse, hævn og sorg, om frustration og ligegyldighed. Den handler om at føle sig elsket og om at adlyde. Det er en film fyldt med facetter og i sit langsomt svævende tempo så udfolder en kompleks verden sig, for dine øjne.

Neeson påtager sig, som ganske ung, at udføre en opgave for UVF som føre til drabet af Nesbitts bror. Nesbitt får aldrig oprejsning for drabet, men må istedet undergå sine forældres år lange bebrejdning for ikke at have "gjort noget". Nesbitts forældre mener han kunne have forhindret drabet. Nesbitt er en knækket mand og hævn over sin egen elendige tilværelse er noget som gnaver i ham hver dag. Samtidigt er Neeson på en rejse af anger og søger tilgivelse. Deres konfontration på TV er filmens overfladiske mål.

Hvis den nord irske konflikt (The Troubles) overhovedet er noget som fylder i din bevidsthed (det gør den i undertegnes) så er denne film et absolut must. Smukt, følelsesladet og elegant fortalt.

Se den, det fortjener både film og ofrene for konflikten.

The Taking of Pelham 123

The Taking of Pelham 123 (66%)

The Taking of Pelham 123 er en krimi thriller af de gode slags. Det er Denzel Washington mod John Travolta. Deja Vu mod Swordfish - wam bam, thank you mam. Action helt ind til benet.

Travolta har et udestående som skal ordnes. Han er blevet snydt for penge, mener han, penge som tilkommer ham. De penge har han tænkt sig at skaffe igen, uanset hvad resten af verden nu mener o mden sag.

Denzel er den offentlige ansatte med skygger i skabet, som tilfældigvis er den stakkel som bliver involveret ufrivilligt i Travoltas rampage gennem New York. Det er action historien om hverdagens helt, som lever op til det fulde samfundsmæssige ansvar - det store fællesansvar.

God film, hæsblæsende action.

The Brothers Bloom

The Brothers Bloom (68%)

The Brothers Bloom er et krimi drama med en romantisk underhistorie. De 2 brødre er forældreløse og æder sig  igennem den ene fosterfamilie efter den anden. Utilpassede unge er nok prædikatet de ville få idag. De hustler sig igennem livet som bondefangere (con men) og snyder sig penge.

Stephen er den kloge og forfatter historierne som de spinder deres bonderfangerier op på. Bloom spiller rollerne i de historier de bruger som con men. Filmen indeholder et hav af personer hvori Bang Bang, brødrenes tro hjælper og Penelope Stamp (Rachel Weisz) spiller 2 vigtige roller.

Historien er indviklet, men omhandler basalt set at Bloom er træt af at spille Stephens roller og derfor vil trække sig tilbage som bondefanger. Bloom ønsker sig ægte kærlighed, kærlighed for ham, som person og ikke den rolle han så ofte spiller. Ved deres "sidste" con render Bloom ind i Penelope. En naiv yngre kvinde som ikke har ideer nok i livet til selv af fylde det. Hun keder sig umådeligt. Der er kemi mellem Penelope og Bloom, men er kemien baseret på rollen Bloom spiller eller er den baseret på Bloom selv.

Det er svært at skrive noget om filmen, den skal simpelthen ses. Super film og særdeles interessant.

Rachel Weisz har et klassisk femme fatale melankolsk look som ikke ses ret ofte. Andre skuespillere som kan mønstre lidt af det samme er Rose Byrne, Monica Bellucci og Gillian Anderson. Se selv nedenfor.

Crossing Over

Crossing Over (65%)

Crossing Over er historien om samvittighedskvalerne  ved immigrationspolitimanden Max Brogan (Harrison Ford). Som immigrationspolitimand er Max kold og gør det bedre end alle andre, han deportere flere end nogen anden. Max er ved at blive gammel og hans hjerte er efterhånden ved at blive blødt. Under en ransagning på en fabrik opdager han Mireya (Alice Braga) som har en datter. Mireya er fra Mexico og bliver deporteret uden mulighed for at tage sin datter med. Max beslutter at hjælpe lidt.

Historien er følelsesladet, men ikke nok. Det er dog en film som man vil huske, selv om den kan virke lidt fjern for alle som ikke har immigration og ulykkelige skæbner inde på livet. Filmisk tager Crossing Over sig bedre ud i USA, da problemtikken er højaktuel der.

Lej den på video - den holder. Et barns skæbne.

Alice Braga

Ghosts of Girlfriends Past

Ghosts of Girlfriends Past (55%)

Ghosts of Girlfriends Past er en comedy med romantik. I hovedrollerne har vi Matthew McConaughey (Fools Gold, We are Marshall) og Jennifer Garner (Alias, The Kingdom, 13 going 30) foruden Michael Douglas (introduktion ikke nødvendig, håber jeg).

Conner Mead (Matthew) er en player, 100% igennem. Som playboy og fotograf så har Conner et generalieblad af lækre villige kvindelige modeller på samvittigheden ... eller rettere sagt ikke på samvittigheden, for Conner er absolut ligeglad med de knuste pigehjerter han efterlader sig. Conner overfladiske tilgang til kærligheden er filmens omdrejningspunkt og han får at føle at det ikke er noget man skal lege med.

Filmen er spækket med babes og lækre modeller som vrider sig halvnøgne på lagnerne. Samtidigt er det en sød film som giver lidt at tænke over når man har set filmen til ende. Der er sikkert et par teenage handlinger man kunne have gjort bedre - who knows?

Se filmen, den er det værd.