Friday, March 13, 2009

Valkyrie

Valkyrien (Score: 74%)
Af alle de kupforsøg som der blev udført for at slå Adolf Hitler ihjel, så er mission ”Walküre” nok den mest omfangsrige og bedst kendte. Filmen viser og beskriver de anti-nazitiske kræfter i 2. verdenskrigs tyskland. EN emotionel film hvor du også har mulighed for at lære lidt historie.

Valkyrie betyder frit oversat: ”Dem som vælger de døde”. Mere specifikt handler det om ”englene” fra nordisk mytologi. Valkyriernes job var at samle dem som var værdige og faldet i kamp, og bringe dem til Valhal (Asernes hoved borg). Valkyrien er også en opera skrevet af den tyske komponist Richard Wagner og her er kilden til titlen på denne film, samt inspirationen til Adolf Hitlers sikkerhedsplan for beskytte magtens kerne i tilfælde af at alt skulle gå galt.

Filmens mest markante hovedpersoner er Oberst Stauffenberg spillet af Tom Cruise og General Fridrich Olbricht spillet fremragende af Bill Nighy (fark mig – han er god!). Nu kunne vi godt springe ind i en politisk enetale om hvorfor man vælger at eksponere anti-nazisme på den måde man gør og de populistiske aspekter af denne sag, eller hvorfor den danske modstand bliver fremhævet betydeligt mere end de danskere som arbejdede for det tyske krigsapperat. Uanset hvad, så er det sejerherren af enhver krig, som bestemmer historien.

Lad os holde os til filmens virkemidler, først og fremmest så starter filmen ud på tysk og skrifter kort tid, glidende, over til engelsk – for at vi kan forstå dialogen. Det er IKKE en god ide, det engelske sprog egner sig simpelthen ikke til at portræterer den tyske krigsmaskine. Det havde været langt mere virkningsfuldt hvis man havde holdt det på tysk som i Der Untergang. Bad move, som vi desværre ikke kan lave om på. Nuvel, der bliver talt på engelsk og slapheden viser sig i form af øget slendrian og manglende respekt karakterene imellem.

Stadig formår filmen at tegne billedet af den anti-nazistiske organisation der har lyst og midler til at lave et kup mod Adolf Hitler, men ingen rå vilje. Det er politikere som mangler en med nosser, undskyld mit sprog. Her kommer Stauffenberg ind i billedet. Stauffenberg orkestrere en kupplan som måske kan lykkes og denne bliver sat i værk. Planen indeholder et mange spillere og mange ting skal lykkes for at SS og gestapo sættes ud af spillet på det rigtige tidspunkt, foruden at kerne ledere som Himmler, Göring, Goebbles og Ribbertorp ikke får magten. Planen indeholdt også detaljer omkring det tyske propaganda-apparat.

Filmen er god, men ikke fantastisk. Du kommer ikke til at sidde på kanten af stolen som det sker under Der Untergang. Der forekommer scener hvor du rykker lidt ud på kanten, blot for at læne dig tilbage kort tid efter. De dødelige erkendelser kommer dog tydeligt frem efterhånden som filmen ælder sig igennem sine nær 2 timer. Det heroiske skinder også tydelige igennem, ligesom det patriotiske der er styret af følelser. På street'sk ville jeg nok udtale mig således om filmen ”se den, det er faktisk ret fed – og så kan du lære noget”.

Bill Nighy i andre kendte roller.

0 comments: